Page 11 - Plesner CSR 2019_DK
P. 11

I SNART TI ÅR HAR PLESNERS SKOLEPROJEKT INSPIRERET UNGE UDFORDREDE SKOLEELEVER PÅ NØRREBRO TIL AT TAGE UDDANNELSE ALVORLIGT OG BRYDE DEN SOCIALE ARV. SOM ET NYT PEJLEMÆRKE HAR PROJEKTET OGSÅ FÅET FOKUS PÅ AT STYRKE DE UNGES SAMFUNDSSIND.
På Nørrebro Park Skole (NPS) har Skoleprojektet de seneste tre år fulgt to udskolingsklasser, hvor næsten alle elever har anden etnisk baggrund end dansk. Når de omkring 50 elever færdiggør 9. klasse
i juni 2019, markerer det afslutningen
på Plesners tredje skoleprojekt på NPS. Trods store faglige udfordringer og en del udskiftning i klasserne undervejs ligger handlingsplaner klar, der sikrer, at alle elever får den nødvendige støtte til at komme videre i uddannelsessystemet.
"Det er lidt af en succeshistorie i betragtning af, at mange af eleverne er ret belastede både fagligt og socialt. Vi oplever, at de på mange måder har flyttet sig i positiv retning i løbet af de tre år. Ambitionerne om uddannelse og jobmuligheder er for mange blevet større, siden de startede i udskolingen", fortæller Hussain Ali Alhaidary, der sammen med Nina Bech Damgaard Pedersen udgør
det nye tovholderteam for Plesners Skoleprojekt. De to advokatfuldmægtige er ansvarlige for projektets drift og en del af Plesners team af frivillige rollemodeller.
Tillidsbaseret samarbejde
Samarbejde og kommunikation med NPS har gennem alle årene fungeret optimalt. Det tilskriver Hussain Ali Alhaidary den gensidige tillid og tydelige opgavefordeling mellem skolens ledelse, lærere og rollemodeller.
"For os er der en klar skillelinje mellem det at drive skole, og det vi bidrager med som rollemodeller. Vi er ikke støttelærere og blander os aldrig i den faglige undervisning. Vores fokus er at motivere og inspirere eleverne i forhold til de mange muligheder, der er på den anden side af folkeskolen, og hvordan de bedst kan forberede sig på at komme godt videre".
Et godt eksempel er en netop afholdt eksamensworkshop, hvor lærerne står for den faglige undervisning, mens Plesners frivillige hjælper med den personlige forberedelse - herunder vigtigheden af at være velforberedt, særlige teknikker til at få styr på forberedelsen, og håndtering af eksamensstress og nervøsitet.
Nytænkning og samfundsfokus
Fra tidligere at have omfattet to Nørrebro- skoler, vil Skoleprojektet i den nærmeste fremtid fokusere på NPS. Plesner har netop indgået samarbejdsaftale med skoleledelsen om to nye 7. klasser, der starter i udskolingen efter sommerferien. Heri indgår også nye idéer til udvikling og forbedring af Skoleprojektet.
"Omdrejningspunktet vil fortsat være værdien af uddannelse og vigtigheden af at komme videre ad uddannelsesvejen. Men vi vil også gerne være med til at rykke ved elevernes
syn på verden og det at være en del af
9


































































































   9   10   11   12   13