Page 26 - Plesner CSR 2019_DK
P. 26
Facts om Plesners implementering af FN’s Global Compact 2019
Da Plesner valgte at tilslutte sig FN’s Global Compact i 2012, var det med forpligtelsen at støtte op om de ti universelt accepterede principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø & klima samt anti-korruption og bestikkelse. Såvel vores CSR-politik som samtlige målsætninger og initiativer i et omfattende CSR-program afspejles også i 2019 i disse fire områder.
Menneskerettigheder
Trivsel og udvikling er et vigtigt indsats- område i Plesners CSR-program. Vi har en målsætning om, at vores medarbejdere ved- varende rangerer blandt de mest tilfredse i forhold til sammenlignelige virksomheder. Et vigtigt middel til målet er vores vedhol- dende fokus på at styrke den gode ledel- ses- og samarbejdskultur på alle niveauer i organisationen.
I 2019 har 29 yngre advokater gennemført første del af et intensivt lederudviklingsfor- løb med særlig fokus på personligt leder- skab. Lederuddannelsen omfatter desuden en efteruddannelse i klient- og markedsfor- ståelse. I løbet af det seneste år har vi end- videre introduceret og afsluttet en ny 360 graders lederevaluering for husets partnere og erfarne ledere. Formålet er også at skabe
de bedste rammer for en positiv udvikling - både hos den enkelte som leder og dennes medarbejdere (Læs mere i tema om Medar- bejdertrivsel på side 16).
Som et centralt element i vores arbejde med CSR har vi forpligtet os til at anvende vores kernekompetence juridisk viden til velgø- rende arbejde i lokalsamfundet. Plesner samarbejder i dag med otte udvalgte hjæl- peorganisationer, der gennem det seneste år har modtaget gratis juridisk rådgivning og konkret hjælp til at løse en lang række større og mindre opgaver (Læs tema om vores Pro bono-rådgivning på side 2).
Plesners sociale ansvar kommer desuden til udtryk i Skoleprojektet, der på snart 10. år motiverer og inspirerer udfordrede skoleele- ver til at tage uddannelse alvorligt og bryde den sociale arv. I foråret 2019 har vi med to 9. klassers afgang fra folkeskolen afsluttet det tredje skoleprojekt på Nørrebro Park Skolen. Samtidig har vi indgået aftale med skolens ledelse om samarbejde med to nye 7. klasser, der starter i udskolingen i august 2019 (Læs tema om Skoleprojektet på side 8).
24