Page 9 - CSR_2016_final
P. 9

Støtte til lokalsamfundet
Det er i vores øjne en fundamental menneskeret, at alle uanset baggrund skal have fuld og lige mulighed for at tage en uddannelse. Mange danskere vokser imidlertid op i miljøer, hvor der ikke er forståelse for betydningen af uddannelse, og hvor uddannelse ikke prioriteres. I Plesner ønsker vi at gøre en positiv forskel ved at støtte op om igangsættelse af skoleprojekter.
Formålet med skoleprojektet er at inspirere eleverne til at forstå vigtigheden af at tage skole og uddannelse alvorligt og motivere dem til at fokusere på de mange jobmuligheder og frihedsgrader, som videreuddan- nelse kan give.
Gennem skoleprojektet har vi valgt at indgå længerevarende samarbejder med udvalgte udskolingsklasser på to Nørrebro-skoler, Nørrebro Park Skole og Blågård Skole, hvor mange elever har både sproglige og sociale udfordringer. Samarbejdet omfatter også ’mønsterbrydere’, der typisk er af anden etnisk herkomst og fungerer som rollemodeller for eleverne, og bidrager med deres personlige historier om at bryde den sociale arv. Rollemodellerne er meget vigtige for samarbejdet.
Projekterne på de to skoler kører i dag i en meget struktureret form med en advokat fra Plesner som tovholder på hver skole. I tæt samarbejde med skolerne har vi siden 2011 fulgt udvalgte 7. klasser frem til deres afgang fra folkeskolens 9. klasse. Rollemodellerne mødes med eleverne én gang om måneden til arrangementer, der veksler mellem dialog i klasserne og besøg hos udvalgte virksomheder, hvor eleverne får et førstehåndsindtryk af de mange uddannelses- og jobmuligheder.
Vi er overbevist om, at skoleprojektet gør en positiv forskel ved at åbne elevernes øjne for de mange uddannelses- og jobmuligheder og hjælpe dem med at afklare, hvilken retning de skal vælge.
Det seneste år
I juni 2016 afsluttede vi vores andet skoleprojekt på Nørrebro Park Skole, da 40 elever fra to 9. klasser bestod folkeskolens afgangseksamen. Elevernes karakterer har været jævnt stigende i den periode, projektet har varet, og langt de fleste opnåede meget tilfredsstillende eksamensresultater. Den ansvarlige klasselærer melder desuden om en meget større opmærksomhed på livet og karrieren efter skolen fra de elever, der har deltaget i forløbet.
Dialog og debat med mønsterbrydere
Omkring 40 nuværende og tidligere elever fra Nørrebro
Park Skole deltog, da Plesner i november 2015 inviterede
alle deltagere i skoleprojektet til en hel dag med oplæg, debat og rundvisning i virksomheden. Det blev et vellykket arrangement med meget engagerede elever, der var fulde
af spørgelyst til de forskellige oplægsholdere. Eleverne hørte oplæg fra folketingspolitiker Naser Khader, en medarbejder fra PET, journalisten Nagieb Khaja samt Kabeer Takiar fra Kø- benhavns Politi. Dagen blev også en fin anledning til at træne debatkultur med eleverne og lære dem, hvordan man taler og lytter respektfuldt til hinanden trods forskellige holdninger.
Advokat og partner Shaina Jabbar, ansvarlig for Skolepro- jektet – og i øvrigt selv tidligere elev på Nørrebro Park Skole – var meget tilfreds med arrangementet, der måske vil blive gentaget som en årligt tilbagevendende tradition.
9


































































































   7   8   9   10   11