Page 11 - Plesner CSR 2018
P. 11
Skoleprojektet
Rollemodeller vælger Skoleprojektet med hjertet
PLESNERS SKOLEPROJEKT HAVDE IKKE VÆRET MULIGT UDEN DEDIKEREDE OG ENGAGEREDE ROLLEMODELLER, SOM UNGE SKOLEELEVER KAN SPEJLE SIG I.
”Vores rollemodeller løfter en kæmpe opgave, de gør det frivilligt, og de vælger med hjertet. Og det på trods af, at de alle er travle men- nesker i krævende job. Med deres personlige historier om at bryde den sociale arv viser de skoleelever, hvilken forskel uddannelse kan gøre i livet, når det gælder fremtidige jobmu- ligheder og frihed til at vælge”, understreger Shaina Jabbar, advokat og partner i Plesner. Hun er også medinitiativtager og tovholder på Skoleprojektet.
Mønsterbrydere viser vejen
Lige siden starten i 2011 har rollemodel-
ler været helt centrale for samarbejdet i Skoleprojektet som sparringpartnere for unge skoleelever. I tæt samarbejde med Plesner har rollemodellerne fulgt udvalgte udskolingsklasser på to Nørrebro skoler, hvor mange af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. Det samme gælder de tilknyttede rollemodeller, der for de flestes vedkommende selv er mønsterbrydere med forskellige længerevarende uddannelser.
Klasserne er inddelt i grupper, som hver har en rollemodel tilknyttet. På den måde får de mulighed for at lære eleverne rigtig godt at kende gennem udskolingsårene. En af rollemodellernes vigtigste opgaver er at
opbygge tillid og fortrolighed med de unge, så de både kan tale med dem om faglig udvikling og personlige forhold.
Det kræver ægte engagement
Rollemodellerne mødes med eleverne én gang om måneden til arrangementer, der veksler mellem dialog i klasserne og besøg hos udvalgte virksomheder. Her får ele- verne et førstehåndsindtryk af de mange uddannelses- og jobmuligheder, og rolle- modellerne hjælper dem bl.a. med at sætte mål for den faglige udvikling og afklare, hvilken uddannelsesretning de skal vælge. Det er en positiv cirkel, hvor samarbejdet med rollemodellerne og elevernes villighed til at lytte og lære gør hele forskellen.
”Som rollemodel er ægte engagement og
et reelt ønske om at hjælpe og støtte unge mennesker helt afgørende. Vores største udfordring med Skoleprojektet har tidligere været at finde dedikerede rollemodeller, som er villige til at gå all in i samarbejdet, og som har det nødvendige drive. Det er blevet meget nemmere med årene, hvor det er blevet tyde- ligt, at Skoleprojektet gør en mærkbar forskel for udfordrede unge og skaber gode resultater år efter år”, forklarer Shaina Jabbar.
LÆS MERE OM PLESNERS STØTTE TIL LOKALSAMFUNDET