Page 14 - Plesner CSR 2019_DK
P. 14
Ytringsfriheden højt på agendaen
Omkring 50 elever i to 9. klasser på Nør- rebro Park Skole lyttede intenst og deltog aktivt, da Kashif Ahmed, folketingskandidat for Alternativet, holdt oplæg om ytringsfri- hed. Det skete sidst i april på baggrund af partistifter Rasmus Paludans demonstratio- ner og efterfølgende uroligheder på Nør- rebro. Kashif Ahmed talte bl.a. om, hvordan man håndterer, at andre kan have holdnin- ger, man ikke selv er enig i, og han pointe- rede, at vold aldrig må være modsvaret til andres ekstreme ytringer.
"Vi lever i en tid, hvor ekstreme kræfter er i fremdrift. Men ord skal mødes med ord, aldrig med vold, og nysgerrighed og tolerance er en bedre tilgang til andre end mistillid og vrede.
I unge er vores fremtid, og det er jer, der skal løfte opgaven. Vejen frem er uddannelse, så I kan stå på egne ben og gøre en forskel som samfundsborgere", fastslog Kashif Ahmed.
Dialogmødet er et godt eksempel på, hvor- dan Plesners Skoleprojekt fremadrettet vil sætte aktuelle og samfundsrelevante emner på skemaet og træne debatkultur med ele- verne, så de lærer at diskutere og reflektere med respekt for hinandens holdninger.
12